an¡tonius
a·parte| an¡tonius | a·parte |
subst. _ 1.sms.led: ani´; også skrevet *and(ø)´, *anøe´, *ane´
[< stedn. Anø (ældre navn for øen Anholt); spor. i Him, Ommers og på Djurs; forældet]
= indbygger på Anholt. Iris.1801.IV.4. (talemåde:) Var ætte skif å skuii, fæk Andebuen å tuii = var ikke skib og skude (dvs. skete der ikke strandinger), fik Andøboerne at tude. Krist.Ordspr.516.
| an¡tonius | a·parte |
| Sidens top | |