a·parteapostel·bøn

a¡postel

subst. _ (l/Ï K 4.8:) a¡påstèl _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2). _ bf. plur. (i genitiv): a¡påstèlèrèns, a¡påstèlèns

[< rigsmål; spor. afhjemlet]

= rigsm. \ (spøgende:) bruge/køre/rejse med apostlenes heste (el. lign.) = gå, være til fods [spredt afhjemlet] så måt di guè slawsbrø·r bru a¡påstèlns hæj·st næ· i sku hjæm¶ = så måtte de gode slagsbrødre bruge apostlenes heste, når de skulle hjem. NPBjerreg.Ommers.44. a æ kom’en hæ te o æ apost’les hæ’est = jeg er kommet hertil på apostlenes heste. SVJy.

a·parteapostel·bøn
Sidens top