an·tagenanter

Se også Anton (mn.), enten (konj.)

anten

pron. _ añ§tèn

[egl. samme ord som »enten, jf. ODS. I.enten; spredt i Hards, spor. i SVJy; forældet]

= en af, nogen af (to mulige). añ§tèn å¶ èm hår gjo¿r èt = den ene af de to har gjort det. Vestjy (F.I.254). han æ da, om añ§tèn ska væ·r, dæñ stöst = han er da, om et af to skal være (dvs. hvis man skal vælge), den störste. Vestjy (F.I.254). der blev hun gode Venner med en Knægt _ vi wa et’ mier end fæmt’n O’r and’ten a wås (= vi var ikke mere end femten år nogen af os), sagde Kirsten. HPHansen.KF.II.21. De behøvede aldrig at sy et Sting mere anten af dem. Krist.JyF.VII.57.

an·tagenanter
Sidens top