énsted·mand
en·ting| énsted·mand | en·ting |
konj. _ med ældre sideformer anten, anden. _ (nt/ñt/ñtj K 4.5:) æntèn/æñ§tèn/Áæñtèn (K 1.5, K 1.6) alm.Ì; også æñèn/æñ§èn/ÁæñènÇ (K 1.5, K 1.6) spredt i NØDjurs, SØJy og SønJyÈ, spor. i øvrige Jyll¢; (vedr. sideformerne, se kort:) añtèn/añ§tèn/Áañtèn (K 1.5, K 1.6) Hards£, Sydjy (± Bjerre), SønJy (nord for rigsgrænsen, ± Als); añèn/añ§èn/Áanèn (K 1.5, K 1.6) SØJyÀ og ØSønJy, spor. i Hards´S og SVJy; også ò÷ñtjèn, ò÷ñtji spor. i ældre kilder fra Vends.
\ Ìdog kun spor. i Sønderjy´S; spor. også æ÷ñtjèn Vends (K 4.5); Çspor. skrevet *ennen, inden; Èogså iñ· Als; ¢også (ældre) æjèn Læsø; også *ejjn VHanH; i tryksvag stilling spor. reduceret til æn; £dog kun spor. i Hards´N; Àogså *aÛèn, *ajen Bjerre.
[1478: andten, anten (Nyrop.GL.I.754); formerne uden ´t´ skyldes formentlig sammenblanding med Çanden, jf. gammeldansk antugh theræ el. annæn, ænnæn theræ (= en af dem, enten den ene eller den anden); jf. også norsk anten, svensk antingen]
 |  Tæt afhjemlet |
1) = rigsm.; i forb. enten ¨ eller (også). ¡så sku wi jo i ¡markèn å ¡æñtèn riw ¡hej¶ hæ¬èr ¡åsè ¡he·st ¡nå·Û ¡å·ñt = så skulle vi jo i marken og enten rive hø eller også høste noget andet. $Anholt. æñ§tèn do pi·vèr hæ søµèr, ska do i s浶 = enten du piber eller synger, skal du i seng. $Vroue. do ska ¡mæj, ¡añ§tèn do så ¡vel, hælèr do ¡vel ¡e§t = du skal med, enten du så vil eller ej. Hards. Ved Nyårsny kunde man slå Salmer op, vi slo ¡op i Áble·ñ o ¡så· va èn sku ¡ha, æñèn Áglæ· æ¬è ¡sårè (= vi slog op i blinde og så, hvad vi skulle have, dvs. hvad der skulle komme, enten glæde eller sorg). $Øsby. _ (i adskillige talemåder, fx:) Anten er et Løwn, hejer de ær grow læng sin (= enten er det løgn, eller det er meget længe siden), siges til en, der fortæller en utrolig Historie. AarbHards.1930.116. Til Folk, der stod og forstyrrede Tærskeren med Snak, sagde man: ¡jet a ¡to·, Áæñèn ¡tæ·sk æ¬è ¡a è ¡lo· (= ét af to: enten tærske eller ud af loen!). $Øsby. \ faste forb.: enten ... end = enten ... eller [< Èend 1; spor. afhjemlet] æñten a no löw¶er, eñ a dø¿e, då fo¿r a eµen kjærest = enten jeg nu lever, eller jeg dør, så får jeg ingen kæreste. MØJy (Krist.JyF.IX.266). (om kløver:) ¡æñtèn ¡rø· eçj ¡hwi· = enten røde eller hvide. $Gosmer. _ enten ... (og) ellers = d.s. [spor. i Thy] (havde I ikke et dækken på, når det regnede?) næ·j, æñ§tèn blÒw wi wuÛ·, hÉls blÒw¶ wi èÛ it = nej, enten blev vi våde, ellers blev vi det ikke. HassingH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = om, hvorvidt (som indleder af spørgende sætning efter nægtelse; kun i forb. enten ¨ eller) [spor. i Nørrejy] Haçj wÉst eñtj, æñtjèn haçj wa tjøßt hÉlè sò¬tj = han vidste ikke, om han var købt eller solgt. $Børglum. da vi itt vedst, enten vi hai Fjennen tæt ve helle lont fræ wos, følh vi wos ju èt ret godt te pas = da vi ikke vidste, om vi havde fjenden tæt ved eller langt fra os, følte vi os jo ikke ret godt tilpas. MØJy (JyUgeblad.II.239). a ¡ve¿ it, æn han ¡kåm¶è hælè ¡ræj¶ = jeg ved ikke, om han kommer eller ej. $Skannerup. jæn ve¿Û næstèn e§t, Én§èn jæn ska greñ· heÛè græÛ· ewèr et = man ved næsten ikke, om man skal grine eller græde over det. $Lejrskov.
3) = hverken; kun i forb. aldrig/hverken ¨ enten ¨ eller [spor. i Nørrejy; især litt.] Thielo.BH.81. æ haar aller sit enten Kaaren heller hinner Foræller = jeg har aldrig set hverken Karen eller hendes forældre. Thybohist.11. De ua no noued, som vi ett brugt te daulæ anten te uos heie te Mikkels = det var nu noget, vi ikke brugte til daglig, hverken hos os eller hos Mikkels. Thyreg.UF.212. _ (spec., kombineret med enten:) æ da¿r æ få kram¶, æn ka e§t fo èn åp hæ í æñ§tn = døren er for stram (jf. kram x), man kan hverken få den op eller i. Skautrup.H.II.32. Vi ska no hværken trov ænten hva vi sier elle hør = vi skal nu ikke tro, hverken hvad vi ser eller hører. Him (Brøv.5). skaft du kuns Høleen, men du maa hverken enten hade eller skærpe det (dvs. skærpe lebladet ved udbankning el. slibning; jf. Èhare). Hards´NV (Krist.JyF.IV.291).
| énsted·mand | en·ting |
| Sidens top | |