an·læg
an¡namme| an·læg | an¡namme |
adj.
1) = angrebet i overfladen (især om metal) [< rigsmål; spor. afhjemlet; syn.: an·slagen 2] \ (overført, om person) = beruset. Je¶j da war haj så anlÒbben, da haj kam frå kråw¶re, at haj faltj sijlæns e¶j i wòr twònhÉk = en dag var han så beruset, da han kom fra kroen, at han faldt sidelæns ind i vor tjørnehæk. AEsp.VO.
2) = let fordærvet (om fødevarer) [videreudvikling af betydning 1, muligvis i tilslutning til an·slagen 1; spor. i Nørrejy] De Kjød æ anløvn, de æ ent godt mier, de æ begøndt aa løjt (= lugte). Djurs. Kestens (= Kirstens) paalæg smager it godt, for det er gian (= gerne) anløwen. Ommers.
| an·læg | an¡namme |
| Sidens top | |