an·lagt
an·løben| an·lagt | an·løben |
subst.
[< rigsmål]
1) = støtte for gevær (når man sigter) [jf. lægge x (forb. lægge ¡an); spor. afhjemlet; jægersprog] a traf li’g æ plet, o de waa faa de te a fæk anleg mæ min bøs o æn pæ’l = jeg traf lige pletten, og det var fordi jeg fik anlæg for min bøsse på en pæl. SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = mindre parkanlæg; lund [jf. rigsmål anlægge; spredt i Nørrejy] åm æ At¶termæje wa vi í æ An·leg¶, hwo·r dæ blöw tald¶ = om eftermiddagen var vi i anlægget, hvor der blev holdt taler. TKrist.BT.59.
3) = medfødt evne [< rigsmål; spredt afhjemlet] han hår ¡anªle¿© får a ¡hañ¶èl = han har anlæg for handelen. $Give.
| an·lagt | an·løben |
| Sidens top | |