Ìanke

Ìankel

Se også Ìanke (subst.)

Çanke

verb. _ aµ·k/a÷µk/aµk/aµ§k (K 1.5, K 1.6) alm.; åµk Læsø; åµ·k $Torsted; *å·µk $Tved. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = klage; beklage sig; brokke sig [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] hanj ¡ha· ¡ejk ¡nøj· å ¡aµ·k øwer = han havde ikke noget at klage over. $Haverslev. de ska do et aµk o¿ = det skal du ikke klage over. $Lejrskov. (refleksivt:) han anket sæ let, få han haj tråjen fejl po det jen bien = han klagede sig lidt, for han havde trådt forkert på det ene ben. MØJy. \ (spec.) = angre, fortryde [jf. bornholmsk anka] *AEsp.Læsø.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = føle sig utilpas. aanke = at føle Upasselighed, uden dog at være ret syg. *Schade.ca.1820.

 Forrige betydning

3) = mangle [jf. Ìank] æ aw¶l aµ§kèr let i sist o¿rs = avlen mangler lidt i (at være så god som) sidste års. *$Vroue.

Ìanke	Ìankel
Sidens top