ank

Çanke

Se også ank (subst.), Çanke (verb.), Anneken (kn.)

Ìanke

subst. _ aµ·k/a÷µk/aµk/aµ§k (K 1.5, K 1.6).

[< rigsmål; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy]

= klage, indvending. Haj rættæ æn A·nk imo ham = han rettede en anke mod ham. Vends. Han håd ingen ank o et = han klagede ikke over det. SØJy.

ank	Çanke
Sidens top