anis·vand
Ìanke| anis·vand | Ìanke |
Se også Èankel (adj.)
subst. _ med sideformen anke. _ aµk alm.; åµk Vends´V, Han, Thy´N; også aµ·k Mors (dog *aank, *aa·nk Schade.ca.1820). _ genus: fk.
[< ældre dansk ank (= uvilje, bekymring), jf. anck Ranch.KSH.46; opr. samme ord som Ìanke; spredt i NVJy, spor. i øvrige Nørrejy]
= dårligdom; smerte (fx om gigt, sidesting, værk etc.). Aank ¨ = Upasselighed eller nogen Smerte i eet eller andet Lem, eller et enkelt Sted i Kroppen. Schade.ca.1820. åµk, de ær nøj· ¡u¡suñèls, æn hå¿r i si kråp = ank, det er noget dårligdom, den (dvs. dyret) har i kroppen. $Ræhr. De gor ondt i mæ jen Binn, de wa moski Ank, hej Gigt, hej no aandt Skiteri = det gjorde ondt i mit ene ben, det var måske ank, eller gigt, eller noget andet skidteri. MØJy. (muligvis også som adj.:) A er saa ank i mi Krop ¨ i mi Sii = jeg har så ondt i kroppen, i siden. Schade.26. \ (også) = mangel, fejl [spor. i Nørrejy] Der er bare den ank ve et, at han ingen pæ·ng håe = der er bare den hage ved det, at han ingen penge har. SØJy.
| anis·vand | Ìanke |
| Sidens top | |