Anton
anø·bo| Anton | anø·bo |
subst. _ an¡to¿njus
[< mn. An¡tonius; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy; syn.: ejva, hombo, hus·bold, stanto x]
= navn på boldleg; udråb i samme leg; legens faser er nærmere beskrevet i Ord&Sag.2011.22´23, JMøll.So.16. RibeAmt.1986.524. skulle drengene være med, blev der spillet "an¡to¿nius", hvor en bold blev kastet frem og tilbage over en lav staldbygning ¨ Når bolden blev kastet, råbte man "an¡to¿nius", og det gjaldt så for modparten på den anden side af huset at gribe bolden. $Haverslev. greb modstanderen bolden, løb vedkommende rundt om hjørnet og råbte "stå". Så skulle kasteren blive stående, mens griberen måtte tage 3 skridt, spytte én gang og fra det sted, spytklatten ramte, forsøge at ramme kasteren med bolden. MØJy.
| Anton | anø·bo |
| Sidens top | |