alt·for
al·ting| alt·for | al·ting |
adv. _ med sideformerne al·tids, al·tiden(s), al(le)·tide(r). _ 1.sms.led: ¡ò(÷)l´ VendsÌ; ¡a÷l´ $Læsø; ¡ål(·)´ Han; (ældre) ¡ò¬·´, (yngre) ¡a¬·´ Thy (±SØ), Mors; ¡å¬§´ Vestjy (K 1.6) (dog yngre ¡a¬§´, jf. ¢al); ¡å¬´/ål´ (K 4.6) NØJy, DjursÇ, MØJyÈ, Sydøstjy (K 1.4)¢; ¡å¬(·)´/Áå¬(·)´ (K 1.3) Sønderjy (±NV, jf. K 1.4)£; (forstærkende) *oldenste *HJens.HDF.31. _ 2.sms.led: a) ´tid: ´®ti alm.; også ´®tij $Læsø, $Anholt; ´®tè $Børglum, sideform i $Ål, $Aventoft og ØSønJy´S; ´ªti¿, ´ªtij¶ spor. i SØJy. _ b) ´tids: ´ªti·s $Fjolde; *´tids ØSønJy´S (SønderjyDigte.39). _ c) ´tiden(s) (se kort):
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
´ªti·n(s), ´®tin(s), ´®tèn(s) Sønderjy; ´¡ti¶èns $NSamsø; også (ældre) ´tíèns (K 2.0) Vends; ´®tin(s) Østjy´N og ´M (bortset fra Vends vsa. ´®tèn, ´®tèns)À; (ældre) *´tidsen(s) spor. i Østjy´M og ´S. _ d) ´tide(r):Î ´ªti·èr/´ªti·è (K 6.2) alm.; ´ªtijèr Vends; ´ªti·Ûèr SDjurs; også ´ti·, ´tij· Midtjy´Ø, Sydjy´Ø, spor. i Vends og Sønderjy; også (ældre) ´®tir NJy, NVJy og MVJy (± Fjends), spor. i øvrige Jyll; ´®tèr $Børglum, $Darum, Hards (F.).
\ Ìdog ældre ò¬(·)´ (jf. K 1.3, K 4.6); Çogså ¡å¬¶´ $Tved, ¡å¬¶´, ¡å¬·´ $Anholt; Èdog ofte optegnet ¡o¬´; ¢også ¡å¬´ Bjerre, $Give, $Jelling; £vsa. Áo¬´; Àdesuden *´tiens Ommers (And.GildeÌ.12); Îspor. også skrevet i to ord: alle tider.
[formen på ´tids er muligvis påvirket af nedertysk alltieds; syn.: al·sted]
= rigsm. "Er han ett nø’ værk’le og knowred ham æ gammel Stønnis, di’ Muer fæk?" _ "Nej, ett aaltid. Som¶tid¶ sleger han hin¶ da." = er han ikke noget tvær og gnaven, ham den gamle »stonnis, din mor fik? _ nej, ikke hele tiden; sommetider kæler han da for hende. Aakj.VF.184. te Aalt, hwa A søh, saa enten kronnied han, eller hwinnied han, eller rimmed han, aa A forstoed aalti hwa han minnt = til alt, hvad jeg sagde, så gav han (dvs. hesten Messingjens) sig enten til at »kronnie eller »hvinnie eller »rimme, og jeg forstod hver gang, hvad han mente. Blich.EB.37. ¡fø·r da ¡vesèlt di ¡å¬tèns a ¡plats om ¡harèst = før(hen) vekslede de (dvs. skiftede tjenestefolkene) altid plads om efteråret (jf. harvest). $Fjolde. ¡de ka wi ¡a¬·ti ªsna§k ªåm¶ = det kan vi snakke om senere. $Torsted. (talemåder:) Hvem der æ aaltir skjøn, di er ingentir kjøn = hvem der er alle tider smuk(t klædt på), de er ingen tider kønne. Schade.134. ¡jæn¶ g嵶 ¡tyw¶, de æ ¡a¬§ti ¡tyw¶ = en gang tyv, det er altid tyv. $Ål. \ (også, foran komp.) = stadig, bestandig, hele tiden [spor. afhjemlet] de æ da ¡o¬ti èn be¡gøçj¶èls, huÛèn så ¡slutnèµèn blyw¶è = det er da i hvert fald en (rimelig) begyndelse, hvordan så slutningen bliver. $Gosmer. \ (også, foran komp.) = stadig [spor. i Sønderjy´S] men så wur æ Spitåhkel jo så gal ò olti wæhr = men så blev spektaklet jo så slemt, og stadig værre. Hagerup.Angel.168. di ¡snakèr å¬t ¡døchtèr ve de ¡føst ¡tas, a de vu jo ¡å¬tèns ¡mièr = De snakkede allerede dygtigt ved den første Kop (jf. tasse x), og det blev jo stadig mere. $Fjolde.
| alt·for | al·ting |
| Sidens top | |