aglÇagle

Se også Çagle (verb.), Ìankel (subst.)

Ìagle

verb. _ a©èl _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Nordjy, $Vorning, Hards; ´et (K 6.1) MØJy, $Voldby, SØJy.

[beslægtet med norsk dialekt aga (= vippe, vakle, rave, skvulpe), vestnordisk agi (= søgang, uro)]

 Næste betydning

1) = stå usikkert, rokke; ligge løst (om ting) [spredt i Hards (±NV), spor. i NJy, øvrige MVJy og SVJy; forældet; syn.: aggie, Çagre 3] (1710:) Stolene er nogenledes, saa man kan sidde paa (dem), men de fleste ere dog "aglendis" (= rokkende). Grüner´Nielsen.LGD.25. (fra samtidig juleleg:) Folkeminder.1967.202. et Bord eller andet staar og agler = staar og dingler, staar usikkert. Hards. hans bene agler under ham = benene vakler, ekser under ham (jf. betydning 3). Viborg´egnen (Gerner.ca.1700).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = sidde uroligt, vippe (på en stol) [Hards (±NV, men inkl. tilgrænsende egne i SVJy), Sall, spor. i NJy; se kort; syn.: Çage 3, aggie, Çagre 2]

Tæt afhjemlet

agle er at rokke eller vippe paa en Stol, det kunne man nok faa Skænd for som Barn, saa lød det: "Lad være at sidde og agel paa dej Stuel". Vends. han sejer o agler o æ stuel, en sku trow han håj muk i æ röw = han sidder så uroligt på stolen, man skulle tro han havde »muk (dvs. hestesygdom, der giver kløe) i røven. Hards. \ (også) = ligge uroligt. *Noe´Nygård.S.44.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = gå usikkert, vakle, rave [Hards (±NØ), Sall´V, MØJy (±NV), SØJy´N, spor. i øvrige Østjy; se kort; syn.: Çagre 1, Çangle 3]

Tæt afhjemlet

Manden var saa fuld, at han aglede, slingrede. Vends (Melsen.1811). A tøgs do goe aa agle, fejl do nøj = jeg synes du går og agler, fejler du noget? SØJy.

 Forrige betydning

4) agle ¡over = flyde over [jf. agle·fuld] æ sko·l wa så fu¬¶, te de a©èlt øw¶r = skålen var så fuld, at vædsken i den flød over. *$Agger.

aglÇagle
Sidens top