Ìagle

agle·fuld

Se også Ìagle (verb.)

Çagle

verb. _ med sideformen angle. _ a©èl NJy; aµèl SØJy. _ præs.: ´er (K 6.2) NJy. _ præt.: ´t NJy.

[vel beslægtet med norsk dialekt aga (= tugte), agg (= ærgrelse); spredt i Vends, spor. i øvrige Nørrejy]

= (små)skænde, kværulere, brokke sig. Melsen.1811. Haj ska olti sto å agel øwer mæ (= han skal altid stå og agle over mig), dvs. være på nakken af en hele tiden. Vends. Haj sa aa agelt paa mæ = han sad og provokerede mig. Vends. han bløw ve å angel øwer et = han blev ved med at gå og brokke sig over det. SØJy. \ (hertil muligvis vbs.:) angli¡geren = skæld´ud. *Jyden.I.46.

Ìagle	agle·fuld
Sidens top