agger·bo
aggie| agger·bo | aggie |
subst. _ med sideformerne alle¡vas, agge¡ras. _ 1.sms.led: agè´, *akè´ alm.; achè´ $Hostrup, sideform i HaderslevH og VisH (ØSønJy); alè´ GørdingH, $Mandø, sideform i øvrige VSønJy´N; *ekke´ Sundeved. _ 2.sms.led: ´¡va¿s/´¡va·s (K 1.1) alm.; ´¡wå¿s $Mandø; ´¡ra·s $Aventoft. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; fk. i VSønJy´S, VisH og Angel. _ plur.: ´è alm.; hertil vel også (spøgende?): agè¡fansèr sideform i Tønder.
[< ældre fransk agrevence, aggravance (= forværring), via nedertysk ackewars (= besvær etc.), men folkeetymologisk sat i forb. med tysk ach og was; jf. Dialektstudier.V.228; SønJy (±S), spor. i Sydjy´S samt én optegnelse fra Angel; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= ulejlighed, besvær; postyr. gøe naa et for ¡møj agge¡va·s ¡ba for ¡de vi ska ¡ha et Støk ¡Melªme = gør nu ikke for megen Ulejlighed, bare fordi vi skal have et Par Stykker Mad. HvidingH. Dæ blywè jo ¡oldtins gø¶è så möjèr Achè¡va¶s ¡a¶ ham, de kand æ ¡í ¡rechtè få¡stå¶ = Der bliver jo altid gjort så megen Stads af ham (dvs. studenten), det kan jeg ikke rigtig forstå. HostrupD.II.1.8. (han) ho sit aggevaes mæ aa hold e dræinge fro sin kalgaa i e hønsbærti = han havde sit besvær med at holde drengene væk fra sin have i ribstiden. HAlsinger. (JyTid. 1/7 1956). Dæ ¡vår èt Achè¡va¶s! Di ¡fo¶r ¡om e¡mæld· e¡na·n, som di vå ¡tåsè = Der var en Tummel! De for omkring imellem hinanden, som om de var tossede. HostrupD.II.1.8. (talemåde:) En sto·e Ekkeva·s øvve en Lo·et = en stor aggervas over en lort, dvs. stor ståhej for ingenting. Sundeved. \ (også) = vidtløftig snak, vrøvl [spor. afhjemlet] ¡De æ ¡da e ¡ba·r Achè¡va¶s, do kom¶è ¡mæ = Det er da det bare Sludder og Vrøvl, du kommer med. HostrupD.II.1.8. (i plur.:) da blöw dæ ¡it så manè agè¡va·sè ªgø·è = da blev der ikke gjort så mange Ophævelser, Omsvøb. $Bov.
| agger·bo | aggie |
| Sidens top | |