Agge
agger¡vas| Agge | agger¡vas |
subst. _ med sideformen agger·boer. _ 1.sms.led: a©è(r)´ alm.; a©·´ $Hurup; aw·´, awèr´ $Agger.
[< £´bo; spredt i Thy]
= person fra Agger; i mange talemåder og fortællinger fremstår aggerboerne som komiske figurer svarende til molboerne (jf. SvGrundtv.GlM.II.125ff., Krist.M.). Di go¿r i en ræ§k lissom æ Aggerbo, næ¿r di go¿r te Kre§k = de går i en række ligesom aggerboen (´erne), når de (ad Aggertangen) går til Krik. Krist.JyF.IX.98 (jf. Krist.Ordspr.501). de æ gåt o kuñ· æ hañ·wærk, så hañ æ aw·bo, hañ ku hø·st = det er godt at kunne håndværket, sagde han aggerboen, han kunne høste (men Agger har kun klitsand). $Agger. \ (hertil, spøgende:) aggerbo·grålår = aggerbo (pga. deres tøj, som var vævet af »selvsort uld) [spor. i Thy´S]
| Agge | agger¡vas |
| Sidens top | |