agger¡vasagi

aggie

verb. _ a©i alm. _ præs.: ´èr

[beslægtet med norsk dialekt aga (= vippe), vestnordisk agi (= søgang, uro); spor. i MVJy; syn.: Çage 3, Ìagle 2, Çagre 2]

= sidde uroligt, vippe (på stol). læ væ·r å sej å a©i o æ stu¶èl = lad være med at sidde og vippe på stolen. $Vroue. \ (også) = ligge løst og rokke. en ska pas o e te det et kommer te er aa agi, for saa ænner er mej te de faller aa æ u¶ind = man skal passe på, at det (dvs. læsset) ikke kommer til at rokke, for så ender det med, at det falder af vognen. *HindH.

agger¡vasagi
Sidens top