a¡gere
ager·fure| a¡gere | ager·fure |
subst. _ med sideformerne agers·ende, (med tryk på 2.sms.led) ager¡ende ($Fanø, $Bov, $Fjolde).
[1629: agersende RefsH (Vider.III.276); spredt afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder; syn.: for·ager]
= ende af ager. Naar Peder vender ved den øverste Agersende, har han et Minuts Frist, inden han svinger Ploven i Stilling til en ny Fure. Staun.UD.165. dæ sku gra·s få è a·r¡æñèr (= der skulle graves for agerendene) dvs. man gravede hjørnerne på »forageren (hvor ploven ikke kunne nå). $Fanø.
| a¡gere | ager·fure |
| Sidens top | |