ager·bræk
ager·ende| ager·bræk | ager·ende |
verb. _ 2.led: (»´ere:) ´¡gi¶èr/´¡ge·è etc. alm.; ´¡gi¿r Vends; ´¡gji¿r $Haverslev; også a¡che·r $Hostrup. _ bøjning: se ´ere.
1) = fungere, optræde; vise sig; skabe sig [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] Men dej gaang a bejynt aapaa de trie oer da fæk vi i nytj lærdreng, aa saa skuel a jo agier som svæn = men dengang jeg begyndte på det tredje år (i smedelære), da fik vi en ny læredreng og så skulle jeg jo fungere som svend. EJensen.K.34. han haaj stavn søen en Staa·ns Mued og gjelstred ¨ og agired en faale Kaal = han havde stået sådan en times tid og skældt ud og optrådt som en gevaldig karl. Aakj.P.39. haçj wel ja·n a¡gi¿r iblåñtj di stu·r (= han vil gerne vise sig blandt de store), dvs. omgås fine folk. Vends (F.III.589). Hurn æ æt, du sejer å agerer? (= hvordan er det du sidder og agerer) dvs. stiller dig an, gør dig til, skaber dig. MVJy.
2) = kommandere, herse [spor. afhjemlet] de er swÉɶt som haj a¡gee¶r mæ hans fålk = det er svært, som han herser med sine folk. AEsp.VO.
| ager·bræk | ager·ende |
| Sidens top | |