ager·ende
ager·hejre| ager·ende | ager·hejre |
subst.
[1693: aggerfurre (Vider.III.581); spredt i MVJy, SVJy og VSønJy, spor. i øvrige Jyll]
= »agerren. Midten af Ageren, hvor de 2 første Furer pløjes sammen, kaldes Agerryg, og det modsatte, hvor 2 Furer pløjes fra hinanden, kaldes Agerfure. SønJy. Før Dræningen blev udført, var det almindeligt ¨ at Agrene var høje og runde, saa de kunde "skyde" Vandet af sig og lede dette bort langs Agerfurerne, der aldrig gik paa Tværs af en Hældning paa Marken, men altid op og ned ad et event. bakket Terræn. Krog.Tyrstrup.19. \ (spec., i plur.) = agerjord blandet med gødning (jf. bland·jord). *AarbSkive.1910.110. \ (hertil, i børnerim:) Lille Peder/Piller i agerfuren = lillefinger. *Krist.BRL.16 (jf. F.IV.290).
| ager·ende | ager·hejre |
| Sidens top | |