af·tung

Ìaf·tægt

af·tyret

ptc.

[< Ìaf 21, tyre x; Hards, spredt i Him, Sall og SVJy, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: af·løben]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= bedækket, drægtig (om ko). Naar vi ikke kunde faa en Ko "awtyr" saa gav vi den "Hjortsprøng" (jf. hjorte·spring). SkodborgH (MskrDyrl.XXXIX.33). Nær æ Kow wa awtyer, blöw den gjaen ladt = når koen var aftyret, blev den gerne (åre)ladt. UlfborgH (MskrDyrl.XXXIX.9).

af·tung	Ìaf·tægt
Sidens top