Çaf·træk
af·tyret| Çaf·træk | af·tyret |
adj.
[muligvis dannet i analogi med af·lang; Hards´M og ´S (med tilgrænsende sogne i SVJy), spor. i øvrige MVJy og i SyJy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: side·tung]
 |  Tæt afhjemlet |
= som ikke er lige tung i begge ender el. sider; som ikke balancerer. "Aftung" kunde man sige om et Kornlæs eller et Hølæs, som var kommet til at ligge skævt. NørvangH. naar man skulde hænge en slibesten o æ drov (= på håndsvinget, jf. drag 2) maatte den ikke være aftung, det kunde volde megen besvær at faa den ligevægtig. HindH. Dersom Armene (= møllevingerne) ikke var lige tunge, sagde man, at den (dvs. møllen) var aftung. Holstebro. \ (spec., muligvis sammenblandet med a tung, jf. £a:) hvis der skulde bæres en bjælke på skulderen, så skulde den helst balancere så nogenlunde, gjorde den ikke det, da var den tungeste ende aftung. *HammerumH.
| Çaf·træk | af·tyret |
| Sidens top | |