af·lang
af·ledt| af·lang | af·ledt |
Se også abelig (adj.), abelig (adj.)
verb. _ *afèl _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´t
[beslægtet med vestnordisk afla (= udrette), eller afsporing af afne (under indflydelse af affel); spor. i Nordjy´Ø og Midtjy]
= skynde sig, hænge i med; slæbe; især i forb. afle ¡ved. men sjel om a aalle saa møj afle ve, blive a it færdi te awten = men selv om jeg aldrig så meget hænger i, bliver jeg ikke færdig til aften. MØJy.
| af·lang | af·ledt |
| Sidens top | |