aflands·folk
afle| aflands·folk | afle |
adj. _ med sideformen aver·lang. _ 1.sms.led: aw·´ alm.Ì; aw´ Vends; awèr´ Hards; å·r´ SSamsøÇ; å´ NSamsøÇ; Áaw(·)´ TonalOmr (K 1.3).
\ Ìogså awè´ Han, Mors; også a·w´ (K 2.6) MØJy; Çogså yngre ow¶´
[1.sms.led < gammeldansk aver (iflg. SprKult.XXIII. og DF.XIX.47); jf. vestnordisk afar (= over´, i høj grad), ØMO. avelang, rigsmål aflang; spredt i NVJy, MØJy og SØJy, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen]
= rigsm. (oval; rektangulær etc.). (man satte) roñ· sta§k i mark å aw·låµ· sta§k i 浶 = runde stakke i marken og aflange stakke i engen. $Lild. bru¿n sokè kjøwtès i ¡a·wªloµ· knålèrè styki = brunt sukker købtes i aflange, knoldede stykker. $Hundslund. \ faste forb.: aflang rund = oval [spor. afhjemlet] _ aflang firkantet = rektangulær [spor. afhjemlet] _ aflang og (u)lykkelig trind (spøgende, om ting, hvis form man ikke rigtig kan give udtryk for). *Mors. *Randers (F.IV.5).
| aflands·folk | afle |
| Sidens top | |