af·gøre
af·gået| af·gøre | af·gået |
subst. _ med sideformen af·gøren (Thy, Sall). _ afvigende 1.sms.led: ow¶´ $SSamsø. _ 2.sms.led: (»´ing:) *´g(j)øring alm. (vsa. *´gyring Thy, Sall; spor. også *´gyren, *´g(j)øren, *´®g(j)ern); *´jÒrèµ Vends; ´gjø¿ri $SSamsø; ´gjörèµ $Tvis; ´gøj·rèµ Vestjy (F.). _ genus: fk. alm.; mask. $SSamsø.
1) = afgørelse, overenskomst (især ved handel) [< af·gøre; spredt afhjemlet; yngre dialekt (under indflydelse af rigsmål afgørelse)] Der blev ingen Afgøring af den Handel. Fjends. naar man taler om en ting, der skal ordnes, og man bliver enige, saa er det en afgøring. Him.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = afsætning, aftræk (på); brug (for) [< gøre 16´17 (forb. gøre ¡af ); spredt i ældre kilder fra Thy, Sall og Fjends´N, desuden Røjkjær.Opt.; syn.: af·gerning] hun fik ågyren for (dvs. kom af med) hinne melme (= sin mellemmad). Sall. Nu skal vi, Karen Spark¶ mæ, snaar faa Aagjøring paa wor Grød = nu skal vi, Karen sparkeme, snart få afsætning på vores grød (sagt, idet en ny og mere sulten person træder ind). Aakj.LH.8. (ironisk:) hañ ka nåk fo Awgøjriµ te hans Pæ·µ = han kan nok få brug for sine penge. Hards (Røjkjær.Opt.).
3) (konkret) = sted at anbringe noget; især i forb. med nægtelse [videreudvikling af betydning 2; spredt i MVJy´N] der var ingen Afgøring til alt det Halm, dvs. intet sted at gøre af det. Hards. (overført:) De ældre sagde: De æ dæ ingen Aagøren te = der er ingen Udsigter til, at det kan lade sig ordne. Sall.
| af·gøre | af·gået |
| Sidens top | |