af·gøring
af·hestet| af·gøring | af·hestet |
adj. _ afvigende 1.sms.led: også aw¶´ Bjerre. _ afvigende 2.sms.led: ´gawèn Bjerre; ´®gon Thy.
[< Ìaf 21]
1) = gået af brug; slidt op, kasseret [spor. i Vends og Sydjy] ¡krammæ·rkin, de æ awgawèn = krammarked, det finder ikke mere sted. Bjerre. (om redskaber:) de æ næ¿r di blywè ¡aw¶gawèn, te di dew¶è it = det er når de bliver afgået, at de ikke dur. Bjerre. jeg fik ¨ Blusse og Bukser. De er afgaaet for flere Aar siden (om Tøj i Betydningen: slidt op ved at gaa med det). Vends.
2) = meget træt, udmattet (af gang el. arbejde) [spor. i NVJy; syn.: Çaf·gjort] han æ ¡hi¶èl ¡å·gon = han er gået træt, så han ikke kan gå længere. $Torsted. \ (som forstærkende adv.:) å·gon fu¬¶ ´ overmåde beruset. *$Hurup.
| af·gøring | af·hestet |
| Sidens top | |