af·grøfte
af·gøring| af·grøfte | af·gøring |
verb. _ afvigende 1.sms.led: åw¶´ $Hundslund, $Bjerre, GjernH (MØJy); ow¶´ $Gosmer, VoerH (MØJy; F.); o¿´ Him (Lyngby.Opt.), Ommers (NPBjerreg.); også å¿´ $Kragelund. _ afvigende 2.sms.led: (ptc.) ´gjo¿n Fanø.
[< Ìaf 21; jf. gøre 19 e (forb. gøre ¡af); formentlig kun ældre dialekt i ptc. (øvrige former synes indlånt fra rigsmål); spredt afhjemlet]
= rigsm. (fra eventyr:) No haj di aw·gøè, te væn dæ føst het nåwè å æ Væj, sku vi·s di anèr e = nu havde de (dvs. brødrene) afgjort, at hvem der først fandt noget på vejen, (han) skulle vise de andre det. JMads.Hanved.55. de ær ¡åw·ªgo¿r i¡m欷 dæm (= det er afgjort imellem dem), dvs. de skal giftes, er forlovede. $Tved.
| af·grøfte | af·gøring |
| Sidens top | |