skåret´tørvspeddet´tørv

sluk

subst. _ slok alm.; slo÷k $Tolstrup. _ genus: fem. _ plur.: ´èr

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med norsk dialekt slok (= ajle, gødning) og vestnordisk slokr (= savl fra dyr); Vends´SV; se kort; syn.: skejt·tørv, skuve x]

Tæt afhjemlet

= græstørv uden brændværdi; brugt til at blande i møddingen el. som dæktørv, jf. Ord&Sag.2014.50. Slukker = Græstørv som føres i Møddingen, for at blandes med Møget. Milling.1829 (iflg. Molb.516). slok = græstørv gravet i siden af grøft under oprensning ¨ (men også) af det øverste jordlag i mosen ¨ lige over det sandlag, der dækker tørvejorden. HvetboH (AEsp.VO.III.319; artiklerne sluk og slukker). Én Slok = en Grønsværstørv til Dige, Dæmninger (etc.) ¨ Jordlagene i gamle Gravhøie vise, at nogle af dem er dannet af disse Tørv. Grønb.Opt. "Slokkerne" brugte man til at dække over kartoflerne i kulen, inden sandet blev skovlet paa, og til at dække møddingen med, ligesom "slokkerne" også blev brugt til at tætne med ved udhusdørene om vinteren. AarbVends.1969.191.

skåret´tørvspeddet´tørv
Sidens top