skøn´¡anna
sluk| skøn´¡anna | sluk |
subst. _ med sideformerne skår·tørv, skot·tørv, skud·tørv. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ´®tørv. _ el. (ved yderligere svækkelse af 2.sms.led sammentrukket til ét ord) (plur.) skotter.Ì _ 1.led: *skor´, *skoe´, *skår´ (el. lign.) alm. i 1600´ og 1700´tals´kilder (vsa. *sko(d)´, *sku(d)´) (jf. AarbThisted.1976.19ff.); sko´, *skot´ alm. i ØstjyÇ; skå´, skåt´ HanÈ; skò§(t)´ NVJy¢; skå§(t)´ Sall, MVJy´N£; sku´, skow§t´ NørvangH (SVJy)À. _ 2.led: ´ªtör¶è_ Østjy´N (spor. vsa. ´®törè), (sj.) sideform i Thy´S og Hards´N; ´®törè (spor. vsa. ´®tör, ´®tèrè) NVJy, Hards´NV og ´NM; ´®tèr (spor. vsa. ´®tèrè, ´®törè) Sall, Hards´NØ og ´MØ, Fjends´N. _ genus: fem./fk. (K 7.2).Ì _ plur.: u.end.Ì
\ Ìda tørv normalt optræder som en flerhed af samme art, vakler sprogbrugen stærkt mellem, at de omtales som genstande (i plur.) og som materiale (i stof´neutr.); Çvsa. skå´ Vends, Him´NØ; Èdog skuw¶´ $Haverslev; ¢dog skwå§t´ $Agger; £vsa. yngre skå´ $Vroue; Àforbundet med trykstærkt hhv. tryksvagt 2.sms.led (iflg. to fremmede kilder; jf. forbeholdet vedr. udbredelse i slutn. af etymologisk parentes); Îi Hards´NØ og ´MØ afløsende ældre klyne (jf. citat ndf.).
[< ældre skåret´tørv (jf. skære x), med senere svækkelse af 2.sms.led og evt. opkomst af vestjysk stød i 1.sms.led (jf. Ord&Sag.2014.51f.); 1.sms.led er pga. den tryksvage form fra slutn. af 1700´t. blevet opfattet som skud x (jf. skyde x), se nærmere AarbThisted.1976.19; Nordjy (± Vends´N og ´Ø, og kun i ældre kilder på Læsø), Hards´NÎ, Ommers´M og ´Ø, spredt i Hards´MV og ´MØÎ, Fjends (±S) og Ommers´V, spor. i øvrige Vends og i Østjy´M, desuden (men tvivlsomt) i SOmmeSg (NørvangH, SVJy); se kort; syn.: klyne, knub·tørv, mose·tørv]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= mosetørv; i modsætning til egentlige overfladetørv (jf. fx Çflave, flad·tørv, sadde); vel opr. kun om skårne/gravede tørv, men senere også om »æltetørv (der efterhånden blev de almindeligste), jf. AarbThisted.1976.18+21, Ord&Sag.2014.40f.; typiske mål: længde 20´25 cm, bredde 10´15 cm, tykkelse 5´7 cm. Mosetørv eller den saa kaldte Skodtørv falder paa endeel Steder særdeles god, nemlig haard, tæt, tung, og naar der først kommer Ild i den, brænder den som Træ. Schade.Mors.131. føst i jun¶i grawèr vi (hiè)tör¶è å kå(·)stèr skå§tèrè = først i juni graver vi hedetørv og kaster skårtørv (bemærk brugen af forskelligt verb.). Skautrup.H.I.264. Endnu i 90’erne kaldte man Mosetørv for »Klyne (i Simmelkær i Hards´NØ), men nu siger man mærkeligt nok Skotörrè dér (jf. note 7 ovf.). Hards (HPHansen.Opt.). "Skudtørv" (skæretørv fra mosen) ¨ var i grunden (ca. 1890) betragtet som et mere moderne fyringsmateriale ved vestkysten ¨ hvor man oprindelig udelukkende havde holdt sig til de såkaldte »sandtørv og lyngen. AarbVends.1980.58. Der er flere Steder ved Havet, hvor der bjærges Skottørv (og da er det nok i form af »martørv). KThuborg.Harboøre.136. Det er rimeligvis Præsterne, som har været de første til at benytte Skudtørv fra Moserne. AarbRanders.1943.11. Man havde (ca. 1850) i Reglen ikke Komfur, men en Trefod af Jern, hvorpaa man anbragte Gryder og Pander og fyrede saa under dem med Lyng og Skudtørv, medens man for at holde sammen paa Fyret anbragte nogle flade »Hedetørv udenom Trefoden. AarbViborg.1930.94. Der blev gravet "skottørv", der anvendtes til brændsel og mønning af stråtagene. BarnHimmerland.III.151. Mangen fattig hytte havde ydervægge og tag af splittørv (jf. splittet´tørv) fra mosens og hedens overflade, og undertiden anvendtes skudtørven (fra mosens dyb), dækket med et lag lerklining, som indervægge i huse. Vendsbog.52. de hele Tørv kaldtes Skottere, og de smaa Stykker kaldtes Billinger, af disse blev de mindste ¨ »harpet (og) brugt til gø·e (gødning). Hards. (der) bruges endnu (ca. 1900) i Salling den Talemaade om Tordenen: "Nu ager Thor sine Skudtørv hjem". AarbSkive.1925.62.
| skøn´¡anna | sluk |
| Sidens top | |