lodden´anders
mor·tørv| lodden´anders | mor·tørv |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) (plur.) marter (VennebjergH). _ 1.sms.led: mò·r´ alm. i Vends; må(r)´ VennebjergH; mår·´ $Agger. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®tèr VennebjergH. _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr.Ì _ plur.: u.end.Ì
\ Ìda tørv normalt optræder som en flerhed af samme art, vakler sprogbrugen stærkt mellem, at de omtales som genstande (i plur.) og som materiale (i stof´neutr.).
[1.sms.led jf. gammeldansk mær (= hav); spredt langs nordkysten af Vends og langs kysterne i Thy´S, spor. i øvrige Vends (med Læsø) og Thy]
= mosetørv, som over lange tidsrum har været dækket af flyvesand (og som derfor er blevet komprimeret og har fået høj brændværdi); jf. Ord&Sag.2014.41. martørv ¨ findes under et sandlag, der er 2_10 m tykt; jo tykkere det er, jo hårdere er tørvelaget, der har en tykkelse på fra knap een til halvanden m. Når sandet var fjernet, gravede man ind i tørvelaget fra siden, så man fik en »bænk, ligesom ved gravning af mosetørv. AEsp.VO. martørv ¨ er hårdt sammenpressede jord´ og planterester, som ligger under tonsvis af sand ¨ fra den store sandflugts tid ¨ (tørven) hakkedes løs i flager, til forskel fra mosetørvene, som er bløde og skæres i pæne firkanter. AarbVends.1986.26. Martørv ligner i alle Henseender ¨ »Brunkul, en ringere Sort Steenkul. Martørven er sortebrun, tung, tør, drøj, brænder som Steenkul, giver megen Varme, men er utjenlig til at smede ved, da Asken lægger sig om Jernet. Begtr.Jyll.II.490f. De fleste i sognet (ved Skagen) brugte martørv. De, der ikke havde egen martørvjord ¨ tog i mange tilfælde ud til Vesterhavet, hvor store blokke af dette gode brændsel var trillet ned på stranden. HornsH.
| lodden´anders | mor·tørv |
| Sidens top | |