mor·tørv
nist| mor·tørv | nist |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡møn®tørv (NVJy, Sall, Hards´NV, Fjends´N, sideform i Vends´V). _ 1.sms.led udtales som mønne x. _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr.Ì _ plur. : u.end.Ì
\ Ìda tørv normalt optræder som en flerhed af samme art, vakler sprogbrugen stærkt mellem, at de omtales som genstande (i plur.) og som materiale (i stof´neutr.).
[1553: Møntørffue (JySaml.1Rk.II.138); < møn x (men sikkert ofte tolket som mønne x); Nørrejy (dog kun spredt i Vends´Ø (med Læsø), Him´Ø, MØJy´Ø, Djurs og Sydjy´S); se kort; syn.: hus·tørv 2, pold·tørv x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= græstørv til dække af tagrygning; skåret i længder på op til 2 m, alm. med en bredde på 20´25 cm og en tykkelse på ca. 10 cm; jf. Ord&Sag.2014.46f. Endelig haves ¨ Møntørv ¨ som graves i form af et tresidigt Prisma og legges til Mønning tværtover Husene. SVJy (NFogtmann.1812). Møntørvenes Bredde var en del forskellig, men Længden var i Almindelighed 2 Alen (ca. 125 cm). De blev opskaaren med en dertil egnet Spade ¨ saaledes at deres Gennemsnit var trekantet (andre kilder siger: rombeformet), og (de) lagdes paa Tagrygningen skiftevis med den flade Side op og ned rækkende ind over hinanden og dannede derved en fuldstændig tæt Belægning. AarbThisted.1950.73. Møntørvene skulde være ca. 2Ô´3 alen lange (dvs. 150´180 cm), man skar dem ved at stikke skråt ned fra begge sider, så de blev ca. 7´8 tommer brede på græssiden (dvs. 18´20 cm) og ca. 3 tommer tykke på midten (ca. 8 cm). Vends (AHRasm.Stråtage.40). Møntørv blev, efter at være skaaret, snarest muligt kørt hjem og lagt op paa Huset, da de ved at ligge paa Skærepladsen udsat for Sol og Vind let blev for tørre og derved skøre. $Houlbjerg. Møntørvene skulde være sejge, saa at de ikke saa let ¨ smuldrede, og planterne (dvs. grønsværen) ¨ skulde helst vedblive at gro, saa at tørvene kunde gro sammen, hvorved Mønningen blev mere holdbar. Raunkj.VH.31. Møntørv ¨ den nederste Halvdel skulde helst være Sand ¨ paa Husryggen ligger de med æ svaer (= grønsværen) nedad, og Sandet er for Vægtens Skyld. Hards. Jeg har set Træpløkke drevet ind i Møntørvenes nedhængende Ender; de sad der vel for at hindre Blæsten i at løfte Tørvene (jf. møntørv·pind). Djurs. Molboerne vender ¨ altid Græssiden op(efter) af deres Møntørv, tvertimod (alle) Andre. Begtr.Jyll.II.110. _ (overtro, med varianter:) Da hun laa paa sit yderste, kunde hun (da hun var heks) ikke dø, fortaltes der, før man "lettede" en Møntørv paa Husets Rygning, for at den Slemme (dvs. fanden) kunde forsvinde op gennem Taget. AarbRanders.1945.81.
| mor·tørv | nist |
| Sidens top | |