knysen

Çknyst

Se også Çknyst (subst.), Èknyst (subst.)

Ìknyst

subst. _ knyst (spor. vsa. knøst). _ genus.: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; kny÷st $Hostrup; *knyst Als (HAlsinger.).

[muligvis < rigsmål; beslægtet med knast 2.3; spredt afhjemlet; syn.: ge¡vækst, Ìknude 4]

= knude i/under huden (på menneske el. dyr; af knoglemasse, brusk el. lign., oftest på fod). Han ha¶è nåwè sæ·è Kny·st å e Røk = Han har nogle mærkelige Knuder pa ryggen. HostrupD.II.2.115. (spec.:) æ knystèr, om Anklerne både indvendig og udvendig. Hards. (spøgende:) han bor (= bar) Briller o hans Knyst (dvs. Næse). Noe´Nygård.P.68. \ (også:) om blødere hævelse (byld el. lign.) [fortrinsvis i yngre kilder] Fik man en Blodudtrækning paa Tungen eller Læberne, gik man om Aftenen ud i Døren og fremsagde (en besværgelse), og næste Morgen var Knysten væk. AarbSkive.1938.116.

knysen	Çknyst
Sidens top