knyde
knyge·dag| knyde | knyge·dag |
verb. _ med sideformen kny. _ kny·©/kny·ch (K 4.2) alm.Ì; kny¿, knë (K 2.1) spor. i Vends. _ præs.: ´er alm.; kny©¶èr/kny©¶è (K 6.2) Ommers, MØJy, SydjyÇ, Sønderjy´VÈ; *knigger Mols; knychè $Hostrup, $Rise. _ præt.: knø¿© alm.; knø¿ch $Vodder, $Løgumkloster, $Hostrup; kny·, kny·©è spor. i Vends, _ ptc.: knø©èn Sall, Him´V, Fjends, Ommers´V, SØJy´SØ; knö©èn Thy´N¢, spor. i Hards´MN, Rømø; knö©¶èn Thy´S; knø©¶èn Mors; knå©èn MØJy, sideform i nabosogne i Fjends og Hards; knøchèn $Hostrup; (yngre sideformer:) kny¿è $Hellum; knø©è, knøgt øvrige Vends; knø©è/knø©èt (K 6.1) Hards´N og ´Ø, Fjends, Bjerre.
\ Ìformentlig acc.2 i to kilder fra TonalOmr (K 1.9); i NVJy også knyj·©; Çi ´N og ´M dog vsa. kny·©è(r); Èdog *kny©è Rømø; ¢også knÒ©èn $Torsted.
[sideformen vel (i det pågældende yderområde) påvirket af Çkny]
1) = fyge (om sne, sand, støv etc.); i yderkanten af brugsområdet ofte i forb. fyge og knyge [1639: fiere ¨ knøg (dvs. det knøg af gåsefjer) (SkastTingb.43); Vestjy, Him´SV, Midtjy (± Ommers´Ø, MØJy´NØ og Djurs), Sydjy (med tilgrænsende sogne af Sønderjy); se kort; syn.: fyge, ryge x]
 |  Tæt afhjemlet |
Sneflokke kommer vrimlende ¨ det knyger ud af Himlene. Aakj.VVF.9. En hunde Kuld waar et, o knøg gjor et = en hundekulde var det, og knyge gjorde det. JJacobsen.T.III.16. det fyger; men ¨ knyger bruges, naar der ogsaa kommer Sne fra oven. $Vodder. Det var smend ett få de, dæ var kommen så møj nier, men de håd jo knøggen mæ et, å han måt ud å kååst i dje inkjørren, så di ku fo æ mjælk ud te æ vej = det var såmænd ikke fordi der var kommet så meget (sne) ned, men det havde jo knøget med det, og han måtte ud og grave væk i deres indkørsel, så de kunne få mælken ud til vejen (hvor den blev hentet til mejeriet). SØJy (Fredericiabogen.VII.18). En Gaardmand havde ¨ fæstet Niels Tærsker for 35 Øre om Dagen, men da en anden Gaardmand hørte det, udbrød han indigneret: Det var dumt, for havde du ventet til efter Jul, naar det føg og knøg, saa sku’ han Dælenmæ nok have gaaet for 25 Øre! MØJy (ØH.1946.144). (kilde 1803:) Man havde taget »Fyld i Sandbanken til (vedligeholdelse af) Landevejen, og den (dvs. sandbanken) knøg. Martens ¨ lagde ¨ paa Stedet en Plan til Dæmpning (af Sandflugten). Ommers (AarbRanders.1951.56). når et barn spörger om (dvs. efter) fader el. moder, kan siges spøgende: do hå¿r hwær§kèn få¿r æ¬èr mu¶èr, do æ knø©¶èn u¿Û å æn så·ñè di·© o komèn te vær·dèn som æn hjæj·l (= du har hverken far eller mor; du er føget ud på et sandet »dige og kommet til verden som en »hjejle). Vestjy (F.I.620f.). _ (vejrvarsler:) den kommende Sommer tegnede ¨ godt, hvis det sneede Hvide Tirsdag (dvs. tirsdag efter fastelavn) og knøg Aske Onsdag (dvs. dagen derpå). Frifelt&Kragelund.TT.25. Når det knyger Kyndelmissedag (dvs. 2. februar), må de vælte Høet ned af Faget (jf. Ìfag 2) (i det næste År bliver Høet ¨ rigeligt). ØSønJy. _ (talemåder:) De kny·ger a a¬ 4 Hjørner å dæn fæmt mæj = det knyger af (dvs. fra) alle fire (verdens)hjørner, og det femte med! Holmsland (Røjkjær.Opt.). han er ikke knøgen til By i en Bundt Tarrehalm (= han er ikke føget til bys i et bundt tadderhalm, halm af boghvede), dvs. Han er ikke tabt bag af en Vogn. *SønJy. \ faste forb.: knyge ¡efter = blive opfyldt el. afskåret af fygende sne [spredt i Vestjy, desuden $Vodder] deres »føløg (havde) fået føl om natten. Da de kom op om morgenen og så det, skulle øget flyttes hen i en bøvl (= aflukke, jf. bøgl) i det østre hus (dvs. længe af gården); men det havde været sådan et snevejr, at huset var knøgen efter, og så måtte de have øget og føllet ind i stuen, hvor de bøvlede en plads af til dem (jf. bøgle). AarbHards.1967.40. _ knyge ¡til = d.s. [spor. i Nørrejy] markèrèn æ knå©èn te, å væj¶èn æ lut = markerne er knøget til, og vejen er lukket. $Hundslund. _ knyge ¡inde = blive spærret inde af fygesne [spor. i Nørrejy] kny© ¡eñ· = afspærres af sne under snestorm, ved at alle veje til huset spærres, evt. også alle indgange. $Torsted. di wa knåggen inn i trej da·w = de var knøget inde i tre dage. MØJy.\ (også, overført) = forslå, "stå efter" [spor. afhjemlet] Faar ku di somti skjændes, så de knøg wos omm æ Ører = før kunne de sommetider skændes, så det føg om ørerne på os. SStef.FH.56. Alle disse mænd fra de spredte vestjydske »bol, sikre og myndige hjemme paa deres eget, blev utrygge eller splidagtige, hvor de mødtes i samlav og skulle prøve at virke sammen ¨ "Vi slowst, ret til hor o tænd o stullbinn knøg runden om i æ stoww!" (= vi sloges, lige til hår og tænder og stoleben knøg rundt i stuen). Frifelt.SG.79. Di ¡hochèt, te de ¡knø¶ch ¨ om æ ¡Skawt = de (dvs. skovarbejderne) huggede, så det føg (med spåner) om skaftet (på øksen). HostrupD.II.2.115.
2) (overført, om mernneske, dyr, vogn) = fare af sted [spredt i NVJy (± Thy´N) og MVJy, spor. i MØJy og Sydjy] ¡læ¿v no ¡li· ¡a¬t va do ka ¡kny·© a¡stej = løb nu alt hvad du kan knyge af sted. $Ål. Æ Huñ· knøg ajste a¶ter æn = (hundene) pilede afsted (efter den, nemlig en hare). Hards (PKMadsen.Opt.). saa lo a knyeg atter Skyw til, de bæjst æ Hælmusser ku strækk = så lod jeg knyge ad Skive til (på vognen), det bedste »helmisserne (dvs. de forslidte heste) kunne strække ud. SkiveU. 27/8 1915. hañ knø© po ham å ga ham nåwè tæsk = han knøg på ham og gav ham nogle tæsk. $Hundslund.
| knyde | knyge·dag |
| Sidens top | |