Ìknyknyde

Se også Ìkny (subst.)

Çkny

verb. _ kny¿/knë/kni¿/kny(·) (K 2.1, K 1.1) alm.Ì. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) $TorstedÇ, $HavbroÈ, $Vroue, MØJy, $Tved¢, $Tvis; knyj· hhv. knë (vsa. knyj¶) Vends (F.); knyj· hhv. knyj·Û $Agger; kny(·)Û hhv. knyÛ¶ $Vorning; kny· hhv. kny¿ $Lejrskov; knyj hhv. kny¿ SVJy´N; knyj· hhv. knyj¶ $Darum; kny· hhv. knë $Hostrup; (præt.:) knyj· Randers (F.); knyjè $SSamsø; kny· $Give, $Ål; (ptc.) *knytjæ Vends.

\ Ìogså kni· Mols; Çi præt. vsa. kny·Û; Èogså kny¶è; ¢dog med stød i ptc.: kni¿èÛ.

[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]

= rigsm. (sige noget; gøre indvendinger, mukke, klage sig). Haj kny·æ òllær æ O¶r = (han knyede aldrig et ord), dvs. sagde ikke et Ord. Vends. de ka it hjelp, do kny¶e (= det kan ikke hjælpe, du knyer), dvs. gjør Indvendinger. MØJy. æ ¡ba¿r ¡kny·Û ¡itj = børnene mukkede ikke. $Torsted. De ska ¡nåk ha gø ¡ve¿, men han ¡kny· ¡aldèr ¡ve¶ èt = (det skal nok have gjort ondt (jf. ve x), men han knyede aldrig ved det), dvs. klagede sig ikke det mindste. HostrupD.II.2.114.

Ìknyknyde
Sidens top