knuse·tør
knuske| knuse·tør | knuske |
subst. _ knosk NØJy, Midtjy (vsa. knåsk MØJy), Sydjy´N; knusk Sydjy´S, Sønderjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.
1) = slag, stød; hårdt bid, rusk; prygl [spredt i Midtjy (± Djurs), spor. i Him, Sydjy og Sønderjy] a lösèñt æ knu·r åp mæ en knosk a mi tæñ¶èr = jeg løsnede (el. løste) knuden op med et rusk af mine tænder. $Vroue. dæn ga en li· et Knosk, å så war en dø¿ = den gav den (dvs. hunden gav rotten) lige et bid, og så var den død. MØJy. (han fik) nogle slemme knosk (dvs. prygl). Him. \ (også:) æn knosk = et hårdt greb om noget ¨ så der bliver mærke derefter. *$Tvis. \ (hertil formentlig:) knuski subst. det æ så ta¶r (= tørt) som knuski, hårdt at bide i. *HoulbjergH (MØJy).
2) = omgang (sent) vintervejr [SØJy (± S), spredt i Ommers´V, Fjends´S (med naboegne i MØJy´V), spor. i Him´SV, Hards´SØ og SVJy´Ø; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
de gi¶er ino¶ et lille Knosk (= det giver endnu et lille knusk), dvs. et kortere Snevejr efter at Vinteren ellers er forbi. MØJy. (talemåde, spøgende:) Vi ka gjaen fo en Knusk ino, saae han æ Mand, de begyndt og knygg æ Daw atte Novembersdag = vi kan gerne (dvs. sagtens) få en omgang vintervejr endnu, sagde han manden, det begyndte at »knyge (dvs. fyge med sne) dagen efter »novemberdag (altså 2. november). SØJy. \ (hertil sms.:) knusk·vinter. en Knosk´Vinter, dvs. ¨ nogle Dages Ondt Veir. *Ommers (Vistoft.ca.1825).
| knuse·tør | knuske |
| Sidens top | |