knurkelig

knurkeret

knurken

adj. _ knorken alm.; kno·rkèn KærH (Vends) (AEsp.VO.V.75); knor§kèn NVJy.

 Næste betydning

1) = gnaven, vranten [< knurke 1; spredt i NVJy, spor. i NØJy og Midtjy] ¡så ¡we·st di jo, è ¡kå·lfòlk blÒw ¡knor§kèn = så vidste de (dvs. kvinderne) jo, at karlfolkene (dvs. mændene) blev vrantne (nemlig når brygningen gav tyndt øl). Thy (Balle.Opt.). (også:) knorken som en Vejjer = vranten som en vædder (formentlig med bibetydning: angrebslysten). Fjends.

 Forrige betydning

2) = hård el. lign.; jf. Çknurk [syn.: Çborken 1] kno·rkèn = knortet, hård (om æble). *KærH (Vends; AEsp.VO.V.7). *NSamsø. \ (også) = vissen, om gammel mand. *KærH (Vends; AEsp.VO.V.7).

knurkelig	knurkeret
Sidens top