knuds·dag
Ìknufle| knuds·dag | Ìknufle |
subst.
[< Ìknufle; spor. i Han og Thy]
= puf, "omgang". Hver gang han tog sådan en (dvs. et bygneg), gav han den en knuffel og tråd (= trådte) på den, og sådan faldt der jo lidt byg af (som han lagde fra til sig selv). Han (Krist.DS.IV.81).
| knuds·dag | Ìknufle |
| Sidens top | |