knubsknub·skib

knubse

verb. _ knops alm.; *knobs $Erslev; knups $Hostrup. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præt. og ptc.) ´t Lars.Ordb.126.

[vist < ældre rigsmål; spor. i Nord-, Midt- og Østjy, desuden $Hostrup]

= støde, puffe, skubbe (til). Træskoene og Høledraget (= leskaftet) knubses op paa Hylden. AarbSkive.1982.59. å knops ¨ om ikke just læsterlige Klø, saa dog Udtryk for mindre venlige Følelser. MØJy. Han blöw ve å knups ham, te han grå¶r = han blev ved at knubse ham, til han græd. HostrupD.II.2.114.

knubsknub·skib
Sidens top