knubring
knubse| knubring | knubse |
subst. _ knops alm.; knoßs $Torsted; knups $Hostrup. _ genus.: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.
[< knubse (men ligesom dette muligvis fra ældre rigsmål); spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy]
= stød, puf. dæ æ buler i è ¡spañ¶, en hå ¡nåk ¡fot nu ¡knoßs = der er buler i spanden; den har nok fået nogle knubs. $Torsted. hanj ga ham non Knups i Hvot = (han gav ham nogle) Stød med Knoerne (i hovedet). Lars.Ordb.126.
| knubring | knubse |
| Sidens top | |