knubleret
knub·næve| knubleret | knub·næve |
subst. _ med sideformen knubring. _ knoßleµ $Agger; knoßreµ $Hurup; *kno·vleµ Holstebro (F.). _ genus: mask./fk. ( K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Ìknub 1; kun anførte ældre kilder i Vends, NVJy og MVJy´N]
= klods, klump (om ting/personer over middelstørrelse). Knobling = stor, uformelig Klump af noget haardt som Sten, Kul, Træ osv. Lars.Ordb.125. "Knoblinger" = Sten af Størrelse som et Menneskehoved eller lidt større. Vends (JySaml.1Rk.IX.173). æn stø§k knoßrèµ (et »stykke knubling), kan siges om en god Stud ¨ over Middelstörrelse. $Hurup. _ (i adj. funktion, jf. GodeOrd.465ff:) æn kno·vlèµ sti¶èn = sten større end en knyttet næve, der hindrer arbejdet og skal samles af marken. Holstebro (F.II.227). \ (genitiv, i adj. funktion:) knublings. nu stuè knoß·leµs dræµ· = (nogle) jævnt store drenge, halvvoksne. *$Agger. æn knoßrèµs go¿r = en stor gård. *$Hurup.
| knubleret | knub·næve |
| Sidens top | |