knub·hovedknubling

knubleret

verb. _ med sideformen knublet (vist yngre). _ knoflèrè, knoflè

[formentlig blandform af knubberet og rufleret x; spredt i NVJy og Hards´NØ, spor. i Hards´V og Him´V, desuden $Tved]

= knudret, med ujævn overflade (om jord, vej, is mv.). knoflèrè = med knoldet hård overflade ¨ frossen pløjejord, (el.) soltørret, fast, ujævn lerjord; også f.eks. om strikketøj, hårdt og ujævnt strikket. $Torsted. \ (hertil vel:) knuble·vorn adj. ¡knofèlworn = ujævn. *$Ræhr. _ knuble·værk subst. ¡knofèlªwærk = ujævnt, "knoldet" arbejde, dårligt udført brolægning, jordarbejde, strikketøj. *$Torsted.

knub·hovedknubling
Sidens top