Se også Ìknorte (verb.), Çknorte (verb.)
verb.
[< Çknort 2]
knòt ´è ´èt = hugge trærødder op. *VoerH (MØJy; F.II.225).
Çknorte
knorte·gåsÇknorteknorte·gåsÇknorteknorte·gås