knoling
Çknop| knoling | Çknop |
Se også Çknop (subst.), Èknop (subst.)
subst. _ knop alm.Ì; knåp Samsø. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Sønderjy. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; kno§pèr/kno§pè Vestjy (jf. K 1.4)Ì; også kno÷p/knop/kno§p/Ákno(÷)p (K 1.4) Vends´V, SVJy, Sønderjy´V og ´S; spor. i Thy og Sall.
\ Ìspor. også knåp, (plur.) knå(§)pèr
[vist < middelnedertysk knuppe, knoppe (= fortykkelse på træ, mv.)]
1) = forhøjning, hvælvet parti på redskab el. anden genstand [spor. afhjemlet] knopèn po lå¿©et te ¡kafèªkañèn æ gån åw¶ = knoppen på låget til kaffekanden er gået af. $Hundslund. èn ¡l嵶 ¡pi·v, dæ wa æ ¡hu¶è, æ ¡swa§pªdo·s, èn støk ¡væj¶sèlªrö¿è, o ¡så kåm dæ èn ¡knop = (på) en lang pibe, dér var hovedet, »svampdåsen, et stykke »weichselrør, og så kom der en knop. $Ål.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ben som træder frem under huden; bule, knude, knyst i/under huden [spor. afhjemlet] Vi siger: Knoppen paa Albuen. MØJy. han ¡fik öwè æ ¡knå§p, så måt han ¡te å ¡sle§p = han fik (et slag) over knopperne (= håndens knoer), så måtte han (dvs. blev han nødt til at) slippe. $Give. hwes brengstøkke ser få la¶wt, tòò¶r de knoppern = hvis bringestykket (af seletøjet) sidder for lavt, gnaver det hul, hvor der er knogler lige under huden (egl.: tager det knopperne). AEsp.VO. Dær è ¡komèn et ¡Knop å è ¡Tomèlfeµèr = Der er kommet en Knop (Knude) på Tommelfingeren. HostrupD.II.2.120. en forhøjning paa ens lemmer paa grund af slag ved uheld er et knop. ØSønjy. Han havde en mægtig rød Næse med en stor "Knub" paa hver Side _ å so (= og så) hæslig ud! AarbHards.1939.128. \ (også) = filipens, bums; udslet [vist < rigsmål; spredt i yngre kilder] han æ ¡fu¬¶ a ¡kno§pèr i è ¡hu¶è = han er fuld af knopper i hovedet. $Torsted. når Myggene stikker, så gi dè Ákno÷p = så giver det (dvs. så får man) Knopper. $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lille forhøjning i terrænet [spredt i Hards´V, spor. i øvrige Midt- og Sydjy, desuden $Agger; fortrinsvis i ældre kilder (og ofte kun bevaret i stednavne)] Knop = enhver lille Forhøjning på Jordens Overflade ¨ "hañ blywr et te añt, eñ te a stå¶ o æ Knop" siges om den der er tungnem, dvs. (han) bliver ikke til andet end ¨ Jordarbejder. Holmsland (Røjkjær.Opt.). så sot æ mæ ijk æ wujkn, å så køør wi ¨ De war somm tier, æ bår¶ fløw lont henn, når wi kam øwer en knop = så satte jeg mig i vognen og kørte (efter »sortebær); det var sommetider, (at) børnene fløj langt hen, når vi kom over en tue. EFrost.FK.15. Der er en lang Række af Høje lige fra Havet og hen forbi Mejrup Kirke. Nogle af dem kaldes Holmgaards Knopper eller Hestbæk Knopper. HjermH (Krist.DS.NyR.IV.8). Hjelm sande, Hover sande og Muldbjerg knubber, det er navne på indlandsklitter i sognet (Hover). Kaae.Hover.19. Knubben, den yderste Ende af Riffet (jf. rev x), der ofte ved lavt Vande er ganske tørt. Anholt (Iris.1801.21). \ (hertil vel også:) Den fredede Klit bør gjøres kjendelig (dvs. markeres klart), og hertil kan man betjene sig af saakaldte Doler (jf. Ìdole 1) eller Knoppe. Det er ¨ afstumpede Pyramider, som opføres af Grønsvær. Andres.Klitf.317.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = endnu ikke udviklet blad el. blomst [vist < rigsmål; spredt afhjemlet] knopperen på ÉÉbèltræj¶je hòr fåt grö·n spesser = knopperne på æbletræet har fået grønne spidser. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = hoved [muligvis < rigsmål, spor. afhjemlet] æ knop = knoppen, (spøg.) om (barns) hovede. Skautrup.H.II.26.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = nøgle af orm (som madding) [to kilder fra Rømø] Átateñ foregik fra en jolle ¨ Man rev orme paa liner med en naal ¨ to orm og en knude (slået på linen) osv.; der hørte fem Áknop til en Átat. $Rømø.
7) som navn på bagværk. Til jul og kun til jul bagte mor "knopper", lavet af galopkringledejg ¨ dejgen blev rullet i lange pølser og skåret ud i ca. en fingers længde ¨ de blev dyppet i æg og sukker. *Hards. om vinteren bagte (man) nogle stenhårde klumper af rugmelsdejg og sirup til børnene. Når klumperne, som blev kaldt knopper, havde ligget en halv snes dage, blev de sejge, og så skar man strimler deraf til børnene _ datidens bolcher. *SVJy (HPHansen.BB.189; på grundlag af SprKult.XVII.54).
| knoling | Çknop |
| Sidens top | |