Ìknepping
knep·snudet| Ìknepping | knep·snudet |
Se også Ìknepping (subst.)
subst. _ knæpeµ _ genus.: mask. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< knep 4]
1) = skure i kæp. kohorn etc.: indsnævring [spredt i Vends´NØ og ´SØ] (hyrden) havde (på sin kæp) ¨ faaet snittet en Knæpping (en lille Streg) for hver Ko, og han havde øvet sig i, derved at kunne udfinde, om han havde alle Køerne, hvilket han mente at have, naar han kunde se en Ko for hver "Knæpping". AFSchmidt.B.125. Grandefogeden havde en Kæp for hver Mand, og naar en Mand havde tøjret over paa en andens Mark, skulde han have en Knæpping (dvs. Skure) paa sin Kæp (og siden bøde for antallet af skurer). HornsH (SprKult.XV.37). et indsnit paa en bismervægt kaldte vi en knæpping. Vends. Knæpping ¨ = Indsnævring i Tykkelsen af nogete, f. Eks. i Halsen af et Kreatur (jf. knep·halset). LarsOrdb.128. \ (hertil vel:) haj slo¶w ¨ i knæpping = fyldte år. *AEsp.VO.II.181. Han skyder en Knæpping på Mandag (= fylder år på mandag). *DronninglundH (Vends).
2) = lille (afskåret) stykke [spor. i Vends´Ø] En lille Knæpping, en Lort. Melsen.1811. hver stykke (skåret af en »knæp·kage) kaldtes "i knæpeµ. $Hellum.
| Ìknepping | knep·snudet |
| Sidens top | |