![]() | ![]() |
Se også Çknepping (subst.)
subst. _ med sideformerne knepling, knepning. _ knæpeµ alm.; *knæpling, *knæpning spor. afhjemlet. _ genus: mask. _ plur.: ´er (K 6.2).
[jf. norsk knepping (= tov, vidje); Vends´NV; se kort]
![]() | ![]() |
= kobindsel. knæpping er et rebbindsel med en pind til at sætte i et øje i den modsatte rebende. VennebjergH. det Reb som Køer bindes i (dvs. har om halsen, når de står på stald) bestaar af 1) knæpèµ = det Reb som kommer om Halsen og 2) lje©èl (jf. lægn x) = et Jernstykke som forbinder Knæppingen med Fæstebåndet. $Tolstrup.
![]() | ![]() |
Sidens top |