ÇknavsetÇkneb

Se også Çkneb (subst.)

Ìkneb

subst. _ knev/knew/kneß/kneb (K 4.3) alm. i NørrejyÌ; knÉß Vends (±SV)Ì; knef alm. i Sønderjy (med nabosogne i Sydjy), også spredt i Hards og SVJy (±SØ)Ç; kne·b $Fjolde. _ genus: neutr./fk. (K 7.1), dog stof´neutr. i betydning 2´3. _ afvigende bf.: ´¶et (K 6.2) Østjy (K 7.1). _ plur.: u.end. alm.; knev¶èr (i betydning 4, efter planke) $Darum.

\ Ìspor. også optegnet med ´æ´, i MØJy (K 4.3) også spor. med ´v; i yngre kilder også (efter rigsmålet) lang vokal: kne¿v, kne¿ß; Çspor. også optegnet med ´æ´

[< knibe x]

 Næste betydning

1) = nap (med fingrene) [spor. afhjemlet] hun ga m¶è en knæv i mi å·rm = hun gav mig et nab i armen. $Vroue. \ (hertil muligvis også:) trådte man forkert (i leg med hinkesten), lød det besynderlige udråb: "knef" (som muligvis erstatter et korporligt kneb), som også brugtes, når man gjorde fejl i andre lege. *Sundeved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = håndelag, "tag" [spor. i Thy] de ska dæ jo nÒj ¡kneß ªtÉl ¨ dæ wa ¡nuèr, dæ haj· èn swæ¿r ¡kneß po ¡de = (det skal der jo noget håndelag til), der var nogle, der havde et vældigt tag på det (nemlig at grave fladtørv). *$Torsted.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = mavekneb; maveonde [spredt i Sydjy, spor. i øvrige Jyll; syn.: ko¡lik x] Knew i Ma·wen = Mavepine, "Klem", baade hos Mennesker og Heste. MØJy. kronessens ¨ de ¨ hæ jolpen vås månne gong, da vi va hjem ve vå mua, både få kneff å tåndve = »kronessens, det har hjulpet os mange gange, da vi var hjemme hos vor mor, både mod mavekneb og tandpine. HAlsinger. (JyTid. 17/8 1958). (overtro:) Når et barn tages op af vuggen, skal puden igen lægges ned, ellers bliver barnet uroligt, får kneb (knæf, kolik). VSønJy. \ (spec.:) om hestesygdom [spredt i SVJy (inkl. sydlige sogne af Hards), spor. i MØJy, SØJy og SønJy] Æ hest håj knew (= havde kolik). SVJy. \ (også, overført) = knibe. han æ bø·s i knef = han er slemt i knibe (jf. bøs 4). *Angel.

 Forrige betydning

4) = listigt påfund, fif [alm. (dog kun spor. i Østjy´M); syn.: fif, kiks x] han wa slem te o brug en knev i en hæ·sthandel = (han var slem til at bruge en) listighed (i en hestehandel). SØJy. De waar it læng, farind Dævlen wa dæ mæ aal hans Kneb og Konste. A kom jo te faa manne Gille _ blew faa tit fuld = det varede ikke længe, før djævelen var der med alle hans kneb og kunster; jeg kom jo til for mange gilder, blev for tit fuld. Elkjær.JH.11. (talemåde, med varianter:) òl· knÉß jÉl¶èr, å æ di gu·, jÉl¶è di trej¶ gåµ· = alle kneb gælder, og er de gode, gælder de (hele) tre gange. $Børglum. \ (også) = løjer, skarnsstreger. fu¬¶ a knev¶èr = (om børn) fuld af løjer. *$Darum. Naar ¨ der stikker "døgte knef" (= når der rigtigt er spilopper) i ham, kan han nok falde paa at drille sin forlovede Søster. *Feilb.FH.108.

ÇknavsetÇkneb
Sidens top