Ìknavset

Ìkneb

Se også Ìknavset (adj.)

Çknavset

adj. _ med sideformen knavsen. _ knaw·sè/Áknaw(·)sè (K 1.9) alm.; *knovsen Elmgaard.T.161.

[vel efter tysk knauserig (= gerrig)]

 Næste betydning

1) = påholdende, nærig [ØSønJy (±SØ, og kun spor. på Sundeved), spredt i Sydjy´SØ, spor. i VSønJy og i Fjolde; se kort; syn.: knaven 1, fedtet 2, nidsk x, nøje x, pine·vorn x, skavet x]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Han har old· Daw· væt e let knaw·sè = Han har alle Dage (dvs. altid) været lidt påholdende. HostrupD.II.2.112. de gær saa knavse te derøver (= det går så knavset til derovre), dvs. de ere saa gjerrige derovre. SRangstrupH. Vær nu ikke saa knovsen af dig (= påholdende) ¨ jeg tykkes gærne, det kan gaa an (med prisen). Elmgaard.T.161.

 Forrige betydning

2) = knap, sparsom; især i forb. knavset med [spor. i ØSønJy] Når man er bedt ud, og der ikke kommer så meget på bordet, så har det været et knauset gilde. RiseH. (som adv.:) Blöw e ¡Sæk ¡fuld? _ Knaw·sè nåk, el. så knaw·sè! = Blev Sækken fuld? _ Knap nok, el. så knap. HostrupD.II.2.112.

Ìknavset	Ìkneb
Sidens top