knastknastre

knasteret

adj. _ med sideformen knastet. _ knastèrè/Áknastèrè alm.; også knastèÛ/knastèr/knastè/Áknastè (K 6.1) $Øsby, spor. på Mors, i Midtjy og SVJy.

 Næste betydning

1) = med knaster i (om træ) [< knast 1, ´eret muligvis befordret af nedertysk knasterig; spredt afhjemlet; syn.: knustret x] Di knastèrè Fjæl kand I få vol·fæjl, mæn di èr í gland·t te Gol·fjæl· = Brædderne med Knasterne i kan I få billigt, men de er ikke rare ¨ som Gulvbrædder. HostrupD.II.2.112. det lange, knastrede, sandskurede Fyrretræsbord. Aakj.BS.18.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (i videre betydning) = ujævn, knoldet, nopret [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy; syn.: knabberet 1, knustret x] Knastret ¨ siges i Sönderjylland ei alene om Træ (i betydning 1), men ogsaa om en knudret, ujævn Vei, og figurligt (i betydning 4 ndf.). Højer (Saxild.ca.1848). knastere, om Tøj (rigtigere no§pèrè) (jf. nopret x). $Lejrskov. Saa fik han en Snaps af den lille knastere Buttel (= noprede flaske) i Hjørneskabet. Sundeved (Krist.FK.194). de æ knastèrè i·s = (det er) ujævn (is). Fjolde.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = knoppet (i ansigtet) [< Ìknast 2.1; spor. afhjemlet] (overtro:) Knastre = (med) Saar i Ansigtet paa Grund af Liderlighed. Sundeved.

 Forrige betydning

4) (overført, el. direkte lånt fra nedertysk knasterig) = stivsindet; gnaven; vanskelig at omgås [spredt i Sønderjy, spor. i MVJy og SVJy; syn.: knabberet 3, knustret x, vreden x] Nowwer ka væær boode styww å stejjl å kantere å knastere = nogle (mennesker) kan være både stive og stejle og kantede og knastede. SStef.Av.41. den Gamle er s’Gud (= sgu) knastret, dvs. slem at komme tilrette med (ligesom et Bræt, der er vanskeligt at hövle). Højer (Saxild.ca.1848).

knastknastre
Sidens top