knassi·bider
knasteret| knassi·bider | knasteret |
subst. _ knast _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; Áknastè $Øsby; Ákna÷st $Hostrup, $Bov.
1) = rigsm. (i træ) [alm. (dog kun spor. i Vends´N og ´MØ samt VSønJy); syn.: Ìknag 1, kvist x] træ¿èt, a ska ¡te¶ å kløw, æ fy¬¶ åw knastè, de vel gi wa·rèm mièr èñ jen¶ g嵶 = træet, jeg skal til at kløve, er fuldt af knaster; det vil give varme mere end én gang. (spøgende:) Når èn snorker, siger man, at han saver træ, og snorker han meget kraftigt, er han kommet på en knast. SønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført) om lignende forhøjning/mærke.
2.1) = tue, let forhøjning i terrænet. knast = lille Høj, Knold. *$Aventoft. *SVJy (F.). \ (også) = klumpet sted i ellers jævn overflade. dær æ så manè knastèr i de lat = der er så mange ujævnheder i det lærred. *Skautrup.H.II.26. »Blaargarnsskjorter, fulde af ¨ Knaster som de var, egnede sig ¨ ikke for ømskindede. *SVJy (Frifelt&Kragelund.DV.22).
2.2) = opkogt el. opbagt overflade på fødevare. væn æ brø¿ slaw u¶è i knastè, soj èn, de gaw pæµ· = når brødet (under bagning) slog ud i knaster, sagde man, at det gav penge (dvs. at man snart kom til penge). *Løgumkloster. Vi skal ha Fleskestieg mæ Knaster (= flæskesteg med opboblet svær?). *Djurs. \ (også) = rund ende af brød; endeskive [vel ved sammenblanding med knust x; to oplysninger (ved samme optegner) fra KærH (ØSønJy); syn.: ring x, skal x, skalk x]
2.3) = byld, filipens el. lign. [alm. (dog kun spor. i Vends´Ø og i ØSønJy´SØ; syn.: Ìgast 3, knort x, næle x, vej·pis x, yde x] (hvor bremserne har stukket køerne) ¡blywè dæ ¡så¿n nu ¡betè ¡knastèr = bliver der sådan nogle små bylder. $Torsted. (spøgende, til selvrosende person:) Do sku go hen te æ Dokter o fo den grim Knast, do haaer dæer oven o æ Hals, skon aa = du skulle gå til lægen og få den grimme byld, du har dér oven på halsen, skåret af. SØJy. \ (også) = knyst (på fod), *MØJy. \ (også:) Ákna÷st = Knaster, om de Fortykkelser, der fremkommer på Hestens Ben, når den har »Muk. *$Bov.
2.4) (spøgende) = tagkvist; loftsværelse; "knaldhytte" [vist < rigsmål; spor. i Nørrejy] Di haad lejet dem ind i en lelle Knast, saan di li haad Tag øver æ Hue (= sådan at de lige havde tag over hovedet). *SVJy (Hulmose.PJ.49).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = lille klump, småstump [vel videreudvikling < betydning 2.1 (efter planke)] han frøs sig Frostknuder til i sit uopvarmede Soveværelse og søgte at læge dem med en Knast Tælle (= »talg). *HKKrist.ØHorne.154. der kom en lille knast i vor sko, så vi ikke kunde tåle at gå. *Hards. æ ¡knastèr ¨ i Betydningen Dejgklumper. *SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) om mandsperson (ofte med bibetydning af, at vedkommende er stivsindet, jf. knasteret 4) [spredt afhjemlet i Midt-, Syd- og Sønderjy, spor. i Nordjy); syn.: knark 1] æn Knast = en Fyr, Svend, Person, mest om en gammel Mand. Va ¡æ han får èn ¡Knast? (= Hvad for en Slags Menneske er han). HostrupD.II.2.111. æn gråw· knast = (en) farlig karl til at gøre optøjer. $Darum. de ær eñ stærk gamèÏ knast (= knark), nærmest rosende udtryk, (vedkommende er) sej, stærk, udholdende. $Tved. di ¡gamèl ¡knastèr, der havde sejlet hele deres ungdom. AEsp.Læsø.II.159. \ (hertil vel:) Latinskoleeleverne blev af modparten kaldt "sokker", og omvendt hed de andre (dvs. borgerskolens elever)"knaster". *SJyMSkr.1971.182.
5) = lille, elendig bolig, "knaldhytte". Di haad lejet dem ind i en lelle Knast, saan di li haad Tag øver æ Hue (= sådan at de lige havde tag over hovedet). *SVJy (Hulmose.PJ.49).
| knassi·bider | knasteret |
| Sidens top | |