knaset | knasle¡ri |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) knasèl _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) MØJy.
1) = pusle, rasle; knase [< knase 1; Vends (±NØ, og kun spredt i ´SV), spredt i Han (med $Lild), Fjends, Ommers´V, MØJy´Ø og ´S, spor. in øvrige Østjy og på Mors; se kort; syn.: rasle x, skrasle x]
![]() | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
knasl = smaarasle, f. Eks. om en Mus, der gnaver i Gulvet eller rører sig i Sengehalmen; ogsaa naar et Menneske næppe hørligt ligger paa Gulvet og rager efter Smaating, naar en Fugl rasler i tørre Blade. Lars.Ordb.123. knasle, om enhver knirkende, raslende lyd, (fx) når man træder på skår. Fjends. Den lyd der fremkommer, naar man krammer et stykke papir i haanden, hedder ogsaa (at) knassel. Vends. \ (også, overført:) spøgende eller truende: ær dær nöj, dær knasler (= er der noget, der knasler?), dvs. noget i vejen? _ (indirekte udtryk for:) må vi så blive fri! (el.) så er jeg karl for at "ordne" det. *$Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = småsysle, nusse [vel videreudvikling af betydning 1; spor. i Vends] han knasselt mæ å la·w en muwsfÉ·l = han syslede med at lave en musefælde. AEsp.VO. \ (hertil:) knasle·værk = pilleri. *AEsp.VO.
3) = gnave, gnaske [vel ved sammenblanding med knaske (sideform til gnaske); spor. i Østjy´M] Vi levnt jo i Mædde en bettæ Skalk Brø, / de ka vi no gjen sed aa knassel = vi levnede jo i middags en lille stump brød; det kan vi nu gerne sidde og gnaske (på). And.GildeÌ.10.
knaset | knasle¡ri |
| Sidens top | |