knarris·vornÌknase

knas

subst. _ knò¿s Vends; kna¿s øvrige Nørrejy (spredt vsa. ældre knå¿s); knaj¶s Mors; kna¿s/kna·s (K 1.1) Sønderjy (nord for rigsgrænsen). _ genus: neutr./fk. alm. (K 7.1), i betydning 3 dog stof´neutr. _ afvigende bf.: ´t Vends. _ plur.: u.end. $Hostrup.

 Næste betydning

1) om lyd.

1.1) = knagende, raslende lyd [spredt i NJy, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)] de ga æ Knò¶s i mit jæ·n Bi¶n, da a traj ni’r frå Wu’n = det gav en knasende lyd i mit ene ben, da jeg trådte ned fra vognen. Vends. de gåw¶ èt kna¿s i æ tæñ¶ = det gav et knas i tænderne. $Løgumkloster. dæ wa sø¿n èn kna¿s a æ mús i næt = der var sådan et knas af (dvs. knasende lyde fra) musene i nat. $Vroue. \ (også) = slag, der bevirker knasende lyd. (så gav) hai Bönneren ¨ aa Knaahs mæ i Stih’en aapaa ¨ Frammesbovræ = så gav han bønnerne (dvs. kaffebønnerne) et knas med en sten på køkkenbordet (jf. fremmers 1). *Vends.

1.2) = brag [spor. afhjemlet] hÒt do knò¿st = hørte du knaset? = braget. $Hellum. de ga æn stow¶r Knå¿s = det gav et stort brag (fx om is, der bryder op). Hards (Røjkjær.Opt.). (da tordenen var på sit værste, og) det sto’e skrald o knas kam ¨ ga den gammel ku’n et skrich a bare skræk = (da) det store skrald og brag kom, gav den gamle kone et skrig af bare skræk. ÅrsskrSottrup.1987.92.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = madvare, der knaser, når den spises.

2.1) = småkager, godter, slik, jf. jule·knas [spredt afhjemlet] Kaffe mæ Smaakagge, Krengler aa Knas te (efter middagen ved julebesøg). PJæger.Y.51. Alle skulle være med til at skære Pebernødder og "Knas" Aftenen før (bagning). Der var forskellige Blikfigurer, som brugtes til at forme "Knaset" med ¨ Ruder (og) Hjerter. Fanø (RibeAmt.1944.109).

2.2) = flæskesvær mv. [spor. i Nordjy og Ommers] Knå¿s = Brusk el. hårdstegt Kjød som "knå¿ser" ved Tænderne. Vends (Røjkjær.Opt.). knå¿s = sprødstegt flæskesvær på flæskesteg. $Torsted.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = morskab, spas [spor. i Fjends og MØJy] vi ska vÉ jæn· hjæm· i mowèn, dÉ ska blyw kna¿s = vi skal være ene hjemme i morgen, det skal blive skægt (antagelig sagt af børn). MØJy (F.). \ (også) = sludder. de æ nå gåt Knåes, de hiele a sidder hæær å fåtæller = det er noget godt sludder, det hele jeg sidder her og fortæller (vedr. overtro om drager). *SØJy (Krist.DS.NyRk.II.97)

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = ukrudtsfrø mv. i (tærsket) korn [spredt i Nørrejy og Sønderjy´Ø] dær ær så møj Knå¿s i èÛ (= der er så meget knas i det), dvs. Frø og lign. i tærsket Korn. Vends (Røjkjær.Opt.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = bras, dårligt kram [spredt i Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spor. i SVJy´S] Knas = slet Vare, (fx) Korn, Æbler; Udskud af noget. GramH. Va ¡æ ¡de ¡da få nåwè ¡Kna¿s, do ha ¡köjt? = hvad er det da for noget bras, du har købt? HostrupD.II.2.111. (han tabte porcelænspiben) ud af Munden ¨ Og saa gik det Knas (= bras) jo i Stykker! Skovrøy.Sønderjy.97. \ (også, overført) = rak, pak. saa er’ et endda saa lusarm, Knaset, te ’et knap kan hænge sammen = så er det endda så lusefattigt, rakket, at det knap nok kan hænge sammen. *Hannæs (Skjoldb.RF.III.61).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) = uenighed; fejl, uorden mv. [spor. i Midtjy] dæ hå wot nöj kna¿s dæm· i¡m欷 = der har været (noget) uenighed dem imellem. $Vroue. \ gå/køre i knas = gå i stykker, blive ødelagt. (jeg er) ikke ræd for at nogen skal køre mig i Knas. KSkytte.JB.II.49. (det kan ikke blive sådan ved) e Land goer i Knaas o goer ud aa e Skunt = landet går i stykker og går "bagud af dansen" (jf. skunt x). Hards (Løvig.K.153.)

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) = fnat el. andet udslæt [spor. i Vends, Him og SVJy] Him (Becher.ca.1815). Fnat var et særlig foragtet Udslet, der optraadte i Epidemier især i Skolerne _ ogsaa kaldet kna’s. Him.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

8) = omgang vinter [syn.: knus x] Vi foer nok en Knaas Vinter innen Yvvel = vi får nok en omgang vinter inden jul. *Him (APKrist.FN.22). *MØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

9) = (fuglen) gråspurv, jf. Brøndegaard.Fauna.II.361. *HornsH´S (Vends).

 Forrige betydning

10) = (fisken) knurhane; jf. Brøndegaard.Fauna.I.274. *Frederikshavn´egnen (AEsp.VO.).

knarris·vornÌknase
Sidens top